Årgangsholdet
Målgruppe: Årgangssvømmere
Holdstørrelse: 20-24 svømmere
Holdbeskrivelse:
HSC årgangshold er for de svømmere der opfylder Dansk Svømmeunions kriterier for årgangssvømning.
Svømmerens ønske om personlig udvikling og glæden ved svømning og træning er det primære formål med HSC Age Group, derudover arbejdes der mod udvikling i sportslig og personlig retning der fremadrettet vil give lyst og mulighed for at fortsætte svømmekarrierern på junior/senior holdet
Der trænes mod to årlige sæsonmål; deltagelse og evnen til at præstere ved nationale og/eller internationale årgangsmesterskaber.
Det er ikke et krav at du er kvalificeret til disse, men det forventes at hvis du er, så er deltagelse en selvfølge.
Der vil på holdet blive udbudt træning der tager udgangspunkt i ATK 2.0 (aldersrelateret træningskoncept). Det betyder at deltagere på HSC Age Group stille og roligt bevæger sig ind i perioden der hedder specialiseringsårene.
Ift svømning ligges der stor vægt på udvikling af de allerede indlærte kompetencer indenfor:
- Generel bevægelse
- Stilartsoptimering
- Træning for at lære at konkurrere
De fire stilarter og færdigheder der hører til disse bliver ligeværdigt vægtet og der fokuseres på en bred svømmemæssig udvikling med overordnet fokus på IM, der kræver en hvis mestringsgrad i alle stilarter.
En meget vigtig del af træningen på årgangsholdet er landtræningen.
Her arbejdes der struktureret med videreudvikling af generelle bevægelser og motoriske færdigheder, vi begynder også så småt at arbejde mod færdigheder der skal klargøre mulighed for udvidet fysisk træning på land.
Der fokuseres meget på svømmernes evne til at udvikle færdigheder indenfor så mange forskellige bevægelsestyper som muligt. Derudover er landtræningen en meget vigtig del af en generel skadesforebyggende træning og opbygning af kompetencer der understøtter en langvarig svømme og idrætskarriere.
På årgangsholdet vægtes det sociale meget højt, og der prioriteres tid på udvikling af sammenholdet internt i gruppen. Derfor vil der løbende blive arrangeret sociale tiltag som ikke omhandler svømning. Samtidig med at der fokuseres på deltagernes evne til at indgå i forskellige sociale grupper på tværs af køn og alder.
Udover den fysiske og tekniske træning vil der i lige grad blive vægtet læring i mentale færdigheder der bedst muligt understøtter dem der hvor de er i deres nuværende udvikling samt i et fremtidsperspektiv.
Udtagelseskriterier
For at sikre en god holddynamik og mulighed for fælles udvikling af færdigheder, sker deltagelse på årgangsholdet altid efter udtagelse fra Årgangstræner og/eller Cheftræner.
Der foreligger ingen formelle sportslige kriterier for at blive udtaget, dog forventes det som udgangspunkt at svømmere på årgang har været gennem børne k eller lignende hold i andre klubber.
Det vigtigeste for udtagelse til årgangsholdet er en tydelige glæde og vilje, der viser svømmerens ønske og engagement i udvikling af kompetencer forbundet med svømning og sport generelt.
Det vægtes højt at en svømmer på årgangsholdet formår at indgå i et Team, da holdet og sociale aspekter vægtes højt. Derfor er det også vigtigt at svømmerene kan modtage kollektive beskeder samt udviser en positiv og åben adfærd overfor samspil med de andre deltager på holdet.
Træningsmængde:
Som udgangspunkt forventes der en løbende progression af træningsmængden på årgangsholdet. Det betyder at følgende mængde er de standardiserede guidelines for holdet:
1. sæson: 6 gange pr. uge
2. sæson: 7 gange pr. uge med mulighed for 8
Da landtræningen er en central del af udviklingen på årgangsholdet vægtes land og vandtræning lige højt, og deltagelse i en træning betyder deltagelse i begge dele.
Der er altid mulighed for individuelle hensyn der kan ske efter aftale med årgangstræneren.
Det anbefales at hvis muligt søges der optagelse i Holstebro Elitesport, da samarbejdet med dem åbner mulighed for at optimere hverdagen.
I forbindelse med skoleferier vil der periodevist blive udbudt ekstra træning, medmindre der er indgået anden aftale med Årgangstræneren forventes der deltagelse i denne træning.
Der forventes et minimumsfremmøde på 85% ift. den individuelt aftalte træningsmængde.
Andet:
Årgangstræneren har mulighed for, i enighed med ansvarlig for børne k-holdet og Cheftræneren, mulighed for at tilbyde svømmere der ikke opfylder de aldersmæssige kriterier, en subjektiv udtagelse.
Kontakt:
Karsten W. Jensen - Sportslig Ansvarlig / Primær Træner
Mail: Karsten.winther.jensen@gmail.com